AnyShape Projekter

Design og Lav Din Egen Fidget Spinner
Sådan laver du din egen super hurtige gør det selv Fidget Spinner og slår dine kammerater i at spinne i længst tid...
Til projektet anbefaler vi 100 g Hard Shape, noget farve og et eller flere kuglelejer.
Projekttid ca. 30-60 min.
Forarbejde: Rens fedtet ud af kuglelejet med rensebenzin eller lignende.
1) Opvarm ca 30 g AnyShape (Hard Shape) i mikroovnen til alle AnyShape kuglerne bliver gennemsigtige. 30-50 sek. på 100 % (Pas på det bliver varmt).
2) Rul en pølse på ca 5-8 mm i diameter og klip/riv den i 4 stykker af 8 cm.
3) Rul de fire lige store pølser om hvert sit kugleleje og fordel AnyShapen jævnt ved at trille kuglelejet på siden.
Tip: Er AnyShapen blevet så kold at den ikke klæber sammen, så opvarm det igen med en hårtørrer eller varmeblæser.
4) Hvis Anyshapen stadig er gennemsigtig og klæber så kan du bare sætte de 4 kuglelejer sammen og danne formen på din nye Fidget Spinner. Hvis ikke så opvarm lokalt med en varmeblæser. Fidget Spinneren ligge til AnyShapen er blevet helt hvid og hård.
5) I mellemtiden så lav de to holdere til fingrene og stangen til at stikke igennem det midterste kugleleje.
6) Opvarm centerstangen og klem den ind i det midterste kugleleje. Sæt så forsigtigt de to ender på og lad det hele køle ned, mens du sørger for at det holder formen mens Fidget Spinneren bliver kold.
Og hopla din helt egen Fidget Spinner - Og er du ikke tilfreds kan du bare starte forfra med at pille kuglelejerne ud og starte forfra.
Prøv at lege med at gøre Spinneren større og tungere, tilføj farver, hvad er hurtigst med ståltråd eller kugleleje.
Tips. Prøv bare at lave en Spinner med et stykke ståltråd i stedet for kuglelejer eller med møtrikker i enderne.
Personlig Game Controller & MaKey Makey
Lav din egen Game Controller i AnyShape og forbind den til en MaKey MaKey.
Det gjorde en flok børn og voksne på Steno Museet. En lille pige sagde da hun var færdig med sin game controller:
"Det er jo som modellervoks, bortset fra at det aldrig bliver tørt og kedeligt"
Det er jo så sandt som det er sagt.... :-)

Fiskeblink af AnyShape med Glimer
"De går fremragende i vandet , præcis som jeg havde forestillet mig de ville, nu skal vejret være til havet, så skal der også nok komme fisk ombord! "
Så har vi bare til gode at se en fisk på krogen :-) Flot arbejde!

Special mobilcover med magneter
I en af vores videoer viser vi hvordan du kan lave et special mobilcover med indbyggede magneter som eksempelvis kan hænge på køleskabet i køkkenet. Du kan selvfølgelig også farve coveret så det passer bedre til din telefon.
Se videoen her: https://youtu.be/FE2WBTL-6F8
I Videoen bruger vi to kraftige magneter som er pillet ud af en gammel harddisk.
Skinne til forstuvet finger
AnyShape kan formes efter dine personlige behov. Det demonstrerer denne fingerbeskytter meget godt.
Den er blevet brugt i forbindelse med en forstuvet finger. Det som var særlig smart var at den var meget nem at få af og på fordi den passede helt perfekt.

Hjemmelavede Billige Formstøbte Ørepropper
AnyShape er et unikt materiale som du kan lave unikke ting med, her er endnu et eksempel på hvad vores brugere har fundet på.
På en workshop opdagede Stian at man kan lave billige formstøbte ørepropper ud af ca. 5 gram AnyShape. På få minutter kan du lave dine egne gør-det-selv formstøbte ørepropper til under 50 kr. Normalt koster et par formstøbte ørepropper over 1000 kr.
Noget for dig? Så læs venligst hele projektideen før du smider noget i kurven.
Det vurderes at ørepropperne har en jævn dæmpning på ca. 18 dB.
Det er dog vigtigt at understrege at AnyShape ikke er testet eller godkendt som værnemiddel (høreværn / øreprop), og ud fra et lovmæssigt synspunkt kan AnyShape derfor ikke dæmpe lyd.
Metoden er ganske enkelt:
- Opvarm ca. 3 gram Hard Shape eller Soft Shape (71 kugler) i kogende vand i ca. 30 sekunder. Køb her.
- Form klumpen til en kegle og stik den spidse ende ind i øret - Forsigtigt!
- Lad AnyShapen køle i ca. 5 - 10 minutter, før du tager den ud.
Et par citater fra vores workshop:
Først var jeg skeptisk, nu er jeg vildt imponeret. Mikkel
Det føles helt wellness agtigt at have i øret, mens det er varmt. Jesper
Det bliver jo hårdt igen, men passer helt perfekt i øret. Kim
Tak til alle deltagere på workshoppen.
Og tak til Sandra som lagde øre til på SmukFest 2015.
Et par gode tips:
- Hvis øreproppen er blevet for lang kan det godt være ubehageligt at sætte øreproppen i øret igen. Den skal helst ikke være længere end det par på billedet.
- Lad være med at mase hårdt ind i øret, prøv hellere forsigtigt flere gange til en ønskede form er opnået. Husk at du kan genvarme alle de gange du vil ;-)
- Andre kunder har bedst erfaring med at lave ørepropper i Soft Shape, da de nemmere former sig efter øret.
- Det kan være en god ide at lave et lille håndtag i sin øreprop, det gør den nemmere at håndtere.
- Giv hver øreprop en farve så du kan kende forskel på højre og venstre.
- Bemærk at AnyShape bliver hårdt når det er koldt, men da det er formet efter dit øre bør det ikke være ubehageligt at have i øret.
- Vil du sove med ørepropperne så er det meget vigtigt at der ikke er noget som 'stritter' ud af øret, da det så kan være ubehageligt at sove på siden.
Første gang du forsøger at lave en øreprop af AnyShape, anbefales det at tage AnyShapen ud af øret efter forholdsvis kort tid, (ca. efter 1 minut) for at kontrollere om du har stoppet AnyShapen korrekt ind i øret. Ikke for langt og Ikke for kort. Dette kræver dog at du starter forfra, men til gengæld kan du undgå ubehaget der kan opstå hvis AnyShapen har været for langt inde i øret.
Hvis du følger instruktionerne ovenfor og bruger din sunde fornuft er det ikke farligt at anvende AnyShape. Men det skal på intet tidspunkt være ubehageligt at tage en "øreprop" ind og ud af dit øre eller have øreproppen i øret. Hvis du oplever ubehag så tag øreproppen ud og opvarm AnyShapen igen og lav en ny, ellers stop med at anvende øreproppen, og glæd dig over at du kan lave andre sjove ting med AnyShape.
Vi har meget positiv respons på projektideen, men enkelte forventer samme kvalitet som et par professionel ørepropper til 1000 kr. AnyShape er genialt, men her kan et par hjemmelavede ørepropper til en hundrededel af prisen ikke følge med.
HUSK! AnyShape er et råmateriale og AnyShape ApS er ikke ansvarlig for hvordan du bruger vores produkter, så pas på dig selv.

AnyShape figurer lavet i ovnen
AnyShape kan også varmes i ovnen eller i mikroovnen. Har har vi spredt noget Soft Shape ud på en tallerken og i en muffinform for at få nogle flotte figurer når AnyShape stykkerne smelter sammen.
Se videoen om projektet her: http://youtu.be/6JksTfuz7aE
Da videoen er udført i Jørgen Clevin Style kommer her lige en kort forklaring:
- Først blander vi noget farve for at "fortynde" det.
- Derefter ruller vi det til en tynd stang så vi kan lave det til små farvede stykker.
- Stykkerne lægges igen i formen så de kun lige dækker bunden af formen. AnyShapen opvarmes derefter igen i mikroovnen.
- Til slut kan det være nødvendig at reparere lidt på formen, hvis ikke alle stykkerne er smeltet sammen.
- Et lille fif: Opvarm evt. din figur igen uden formen for at få nogle blødere kanter.
PS: I videoen bruger vi en hjerte muffin form, men du kan også lave dine egne mønstre ved at arrangere stykkerne i dit personlige mønster på en tallerken eller lignende.
Go' fornøjelse ;-)
Erstatning af en mistet spillebrik
En erstatning af en spillebrik.
Vi har også andre eksempler på at der er kunder som har lavet deres eget spil med deres hjemmebyggede brikker.
Har du fundet på et sjovt spil så hører vi gerne fra dig.
Hugtænder
En af vores kunder har spurgt via Facebook om man kan lave hugtænder ud af AnyShape. Det kan man godt og godt forslag i øvrigt :-)
Vi valgte at lave dem af ca. 2 gram Soft Shape, da det er nemmere at forme om ting.
PS. Brug ikke for meget, da du ellers vil ligne en vampyr med overbid.
Og husk det er ikke skadeligt at have AnyShape i munden, (men det er heller ikke mad).
Slange i AnyShape
En lille slange i AnyShape, klar til at lægge sig på lur.
Slangen er lavet i 50 gram Hard Shape og med koncentrerede stykker farve som øjne og mønster. Først er slangen formet og kølet ned og farverne er sat fast ved at opvarme slangen igen med varm luft.

Snurretop
Ole har sendt et billede af en lille snurretop.
"... det er min første AnyShape kreation, jeg var ret imponeret over hvor let det var at opvarme igen og igen (hvilket var nødvendigt for at finde balancen)."
Tak for dit indlæg Ole. Spøjst lille stykke legetøj.

Fiskeblink
Lars har lavet sit eget fiskeblink med krog og det hele.
"... jeg har viklet noget blytråd om et langt søm og så formet AnyShape omkring bly og søm. Da "kroppen" var stiv kunne jeg trække sømmet ud igen så der var plads til en snører. Den ligger desværre lidt for højt i vandet så der skal mere vægt i næste gang."
Tak for dit fine billede, den ligner ellers noget en stor fisk gerne ville spise :-)

Mini legetøjs Jagerfly
Ulf lavede den her med sin dreng på 7 år. Med hjul, missiler og det hele :-)
Tak for dit indlæg Ulf. Jeg er ret imponeret over at så små børn også kan lege med AnyShape og forstille sig hvordan det skal udformes og samles. Jeg går ud fra at han fik noget hjælp.