Reparation af Køkkenlåge - Spånplade

Reparation af Køkkenlåge - Spånplade

Simpelt men effektivt reparation af en køkkenlåge hvor spånpladen var i stykker og hængslet ikke kunne hænge fast.

En fin beskrivelse af Ole’s seneste AnyShape-projekt - simpelt men effektivt… Se også vores forslag nederst, til hvordan du undgå brugen af en overfræser.

Vi anbefaler 250 g Soft Shape til projektet som kan købes her.

Ole Skriver:

En af vores køkkenlåger var gået løs i den ene side da skruen havde gnavet løs af hullet i spånpladen. Proceduren var følgende:

 1) Marker med et kryds hvor det gamle hul var (vigtigt!)

 Spånplade reparation

2) Lav et konisk hul med en overfræser (fik én i december, som har været i brug en del gange allerede!). Jeg tror det er en fordel, at hullet ikke er helt rundt for at undgå, at AnyShape-klumpen glider rundt i hullet.

 Fiks Køkkenlåge

Rep Tool Låge

3) Pres AnyShape (Soft Shape) i hullet så det buler en lille smule op (der skal være lidt for meget, da det svinder en lille bitte smule når det køler ned)

 Reparer Køkkenlåge

4) Skær det overskydende AnyShape væk med fx. en hobbykniv, så det flugter med overfladen

 Køkkenlåge hænger

5) Marker krydset op i AnyShape-klumpen og bor et passende hul, som skruen kan få godt fat i. Sørg for at fjerne AnyShape fra boret, da det "gror fast" når/hvis boret bliver varmt...

 Køkkenlåge hængsel fikset

..og vupti, så er skabslågen som ny (Faktisk lidt bedre)!

 

Super fedt projekt Ole!

Til dig som ikke lige har en overfræser kan du evt. ”grave” et hul i spånpladen med en skruetrækker eller lignende. Varm så noget Soft Shape op til 100 grader i ovnen, og mase det ned i hullet med en spatel / kniv.